Slankemiddel stormer frem i Danmark: 27-årig tabte 40 kilo på under to år (2024)

Medicin, der oprindeligt var tiltænkt diabetespatienter, er på kort tid blevet et populært slankemiddel. Ekspert kalder det et paradigmeskift.

Opdateret 13. januar 2023: Efter artiklens udgivelse er TV 2 blevet gjort opmærksom på, at overlæge Tina Vilsbøll i 2022 har modtaget honorarer på 200.000 kroner fra Novo Nordisk, ligesom hun har modtaget honorarer fra andre medicinfirmaer. Det fremgår af Lægemiddelstyrelsens opgørelse. Artiklen er opdateret med et citat fra Tina Vilsbøll i bunden.

En lille indsprøjtning i maveskindet hver femte dag har haft en kæmpe betydning for 27-årige Marie Kaus.

De jævnlige stik har nemlig betydet, at hun på to år har tabt 40 kilo og er gået fra at veje 111 kilo til at veje 71 kilo.

Se ogsåMangel på slankende medicin i Norge – i Danmark bliver det også revet væk

- Det er gået så stærkt, at jeg stadig skal vænne mig til ikke at tage en stor størrelse i tøjbutikkerne, men en mindre størrelse, fortæller hun til TV 2.

Indsprøjtningen, som hun bruger, er Novo Nordisks medicin Ozempic. Midlet er et middel mod diabetes type 2, men det har også vist effekt hos overvægtige personer.

Det har fået flere læger til at udskrive det til deres patienter med højt BMI. Et lignende middel blev for nylig godkendt som det første af slagsen til behandling af fedme i Danmark. Midlet hedder Wegovy.

Både Ozempic og Wegovy er blevet kaldt mirakelmidler, men nogle eksperter har også været skeptiske. Blandt andet har der lydt kritik af, at behandlingen med fedmemedicin formentlig er livslang.

Det her er sindssygt spændende, og vi står over for et paradigmeskifte i overvægtsbehandlinger

Overlæge og professor Tina Vilsbøll

Har mere energi

Marie Kaus forstår godt skepsissen, men for hende har det været det værd.

Førhen skulle hun sove tre timer hver eftermiddag, når hun kom hjem fra jobbet som skolelærer, og hun havde intet overskud i sin hverdag.

I dag sover hun ikke længere til middag, og hun har mere energi.

- Jeg kan fare rundt med mine elever i 3. klasse, og jeg kører bare på, fortæller Marie Kaus, der bor på Vesterbro i København.

Slankemiddel stormer frem i Danmark: 27-årig tabte 40 kilo på under to år (2)

Som Marie Kaus selv beskriver det, har hun tabt det, der svarer til en hel 3. klasses-elev.

Den 27-årige folkeskolelærer er langtfra den eneste, der har fået øjnene op for midlet, som blev godkendt som medicin herhjemme i 2018.

Faktisk stormer det frem i popularitet, og antallet af udskrevne recepter på medicinen har været i kraftig vækst.

Står over for paradigmeskift

Fra juli til september, der er de senest tilgængelige tal, blev der på landsplan udskrevet knap 69.000 pakker med Ozempic. I samme periode i 2019 lød det tal kun på omkring 15.800, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

Tallet er for samtlige personer både med og uden diabetes, og det vides derfor ikke, hvor mange af dem der tager medicinen som slankemedicin.

Se ogsåNovo Nordisks nye slankemiddel går som varmt brød – men prisen møder kritik

Den store interesse kommer ikke bag på overlæge og professor Tina Vilsbøll. Hun har forsket i diabetes og overvægt i mere end to årtier.

- Det her er sindssygt spændende, og vi står over for et paradigmeskifte i overvægtsbehandlinger, siger Tina Vilsbøll fra Steno Diabetes Center, der er Skandinaviens største diabeteshospital.

Hun forklarer, at medicinen er baseret på et naturligt forekommende mæthedshormon fra mave-tarm-kanalen, som groft sagt snyder hjernen til at tro, at man er mæt, så man spiser mindre og dermed taber sig.

Ikke et quickfix

I alt er der i dag over 900.000 danskere, der lider af svær overvægt. Det vil sige, at de har en BMI på over 30. Disse mennesker kan potentielt få adgang til behandlingen frem for eksempelvis at få en fedmeoperation.

- Der er ikke et quickfix til vægttab, men man kan bruge medicinen som redskab til, at det bliver nemmere at overholde en sund kost og motionere, siger Tina Vilsbøll.

FAKTA: Hvad er BMI?

Bmistår forBody Mass Indexog er ifølge WHO det mest anvendelige mål for overvægt.

  • Under 18,5:Undervægt
    Helbredsrisiko afhænger af årsagen til undervægt.
  • 18,5-24,9:Normalvægt
    Middel helbredsrisiko.
  • 25-29,9:Overvægt
    Let øget helbredsrisiko.
  • 30-34,9:Svær overvægt,klasse I
    Middel øget helbredsrisiko.
  • 35-39,9:Svær overvægt,klasse II
    Kraftigt øget helbredsrisiko.
  • Over 40:Svær overvægt,klasse III
    Ekstremtøget helbredsrisiko.

Kilde:TV 2.

Marie Kaus genkender det med at have mindre appetit efter at være begyndt på medicinen. Hun fortæller samtidig, at hun spiser det, hun plejede, bare i mindre portioner.

- Nu har jeg lige handlet til risalamande, fordi det har jeg fået lyst til. Men jeg spiser ikke fem portioner, som jeg kunne førhen. Jeg spiser en lille portion, og så er jeg egentlig mættet og har ikke længere den craving, fortæller hun.

Den 27-årige skolelærer har tidligere prøvet alt fra palæokur til at tælle kalorier. Hun har også gået til diætister og været tilknyttet et sundhedscenter, men intet har virket på den lange bane for hende, før hun gik over til medicinen.

Bagside af medaljen

Interessen for fedmemedicinen afspejler sig også på de sociale medier. På Tiktok har hashtagget Ozempic over 335 millioner visninger på verdensplan. Derudover har en dansk Facebook-gruppe på godt et år fået knap 6000 medlemmer.

I gruppen ’Ozempic bruger i Danmark (vægttab)’ deler medlemmerne deres oplevelser med medicinen og giver råd til hinanden om brugen af den.

Marie Kaus har også delt sin rejse på de sociale medier, hvor hun blandt andet har lagt en video, hvor hun stikker sig selv i maveskindet. For hende har det været vigtig at tale åbent om det, så andre også kan få øjnene op for muligheden.

- Og så er det også, fordi jeg er stolt over, at jeg har tabt mig så mange kilo, forklarer hun.

Selvom sociale medier bugner med positive fortællinger om Ozempic og lignende slankemidler, har Marie Kaus også mærket en negativ effekt ved det.

Blandt andet har hun tabt hår og haft ubehag.

- Jeg har lige været i Berlin, hvor jeg fik en wienerschnitzel, og det kunne min mave ikke klare, fortæller Marie Kaus.

Dyr kur mod fedme

Med medicinen følger også en række dilemmaer, fortæller overlæge Tina Vilsbøll.

For det første bliver medicinen formentlig en livslang behandling for størstedelen af dem, der kommer på den, siger hun. Men den har stadig sine fordele, påpeger hun:

- Hvis du kan skubbe en type 2-diabetes foran dig, så du aldrig udvikler det, så mener jeg, det er den rigtige behandling, siger hun.

Se ogsåDiabetes og fedme sender milliarder i Novos kasser

Et andet dilemma består i, at er medicinen dyr.

Marie Kaus fortæller, at hun bruger 1500 kroner på en sprøjte, og at den holder i en måned. Det svarer til omkring 50 kroner om dagen.

Jeg har det sådan, at det er pengene værd. Så hvis jeg skal fortsætte på det, så gør jeg det

Marie Kaus, folkeskolelærer og bruger af fedmemedicin

Danmark giver ikke statsligt tilskud til fedmemedicin. Dermed skal langt de fleste brugere selv betale for det, og det skaber ifølge Tina Vilsbøll ulighed i sundhed. Derudover har vi i Danmark ikke tradition for at behandle overvægt som en sygdom, forklarer hun.

- Men det er en vigtig diskussion, vi skal have. For hvem har det overordnet ansvar for overvægtsbehandling, og hvor skal den enkelte behandles? Lige nu er der ikke en velstruktureret plan for det, siger overlægen.

Udsolgt i Norge

Medicinen er også populær uden for landets grænser.

I USA blev Wegovy mødt med en overvældende efterspørgsel, da medicinen blev rullet ud på markedet sidste år. Der var så mange, der ville have fat i produktet, at der opstod forsyningsproblemer, og Novo Nordisk måtte stoppe markedsføring af produktet for en periode.

I Australien og Norge har der været en så kraftig efterspørgsel på Ozempic, at det har skabt mangel på medicinen.

I Norge står det så slemt til, at Diabetesforbundet i landet har meldt om, at diabetespatienter står og mangler medicinen, fordi den bliver revet væk af folk uden diabetes.

FAKTA: Forskellen på de forskellige slankemidler

  • Der findes tre slags medicin, der er på det danske marked, og som bliver brugt som slankemiddel.
  • Det drejer sig om Saxenda, Ozempic og Wegovy. Saxenda og Wegovy bliver udelukkende brugt som medicinsk behandling mod fedme, mens Ozempic er diabetesmedicin.
  • Til gengæld har Ozempic og Wegovy det samme indholdsstof.
  • Man stikker sig typisk med medicinen en gang om ugen. Ved Ozempic stikker man sig med et milligram, mens ved Wegovy er det 2,4 milligram.
  • Alle tre slags medicin skal købes på recept.
  • Medicinalvirksomheden Eli Lilly arbejder også på at udvikle selskabets eget fedmemedicin ved navn tirzepatid. Det forventes at komme på markedet i slu*tningen af 2023 eller i begyndelsen af 2024.

Kilder: Steno Diabetes Center Copenhagen og Medwatch.

Der er ikke mangel på medicinen herhjemme, men hos Diabetesforeningen er man opmærksom på situationen.

- Der er nogle mennesker med diabetes, som er afhængige af medicinen, og det vil være stærkt problematisk, hvis noget af grunden til, at medicinen røg i forsyningskrise, var, at det bliver brugt til personer, som ikke har diabetes, siger Tanja Thybo, chef for Forskning og Viden i Diabetesforeningen.

Hun siger videre, at eftersom Wegovy nu er godkendt som vægttabsmiddel i Danmark, forventer foreningen, at overvægtige mennesker uden diabetes fremover skal tage Wegovy i stedet for diabetesmedicinen Ozempic.

Slankemiddel stormer frem i Danmark: 27-årig tabte 40 kilo på under to år (5)

Flere alternativer i fremtiden

Indtil videre fortsætter Marie Kaus på Ozempic, og hun har i sinde at blive ved med at bruge et af slankemidlerne i nogen tid endnu.

- Jeg vil gerne ned på 65 kilo. Min ide er at fortsætte et år, hvor jeg er på den vægt. Så overvejer jeg, om jeg skal prøve og stoppe og se, om de sunde vaner, det har givet mig, er nok til at holde min vægt nede. Hvis det ikke er det, så vil jeg fortsætte, siger hun.

Se ogsåAnalytiker: Novo Nordisk har god grund til at have armene oppe

Overlæge Tina Vilsbøll forventer, at markedet med fedmemedicin kun bliver større fremover. Selvom det i øjeblikket kun er Novo Nordisk, der er på markedet med medicinen, så arbejder flere medicinalvirksomheder på lignende produkter.

- Rigtig mange af de her firmaer, der laver insulin, arbejder på at lave medicin til overvægtsbehandling. Jeg tror, vi har 10-15 præparater på markedet om ti år, spår Tina Vilsbøll.

På spørgsmålet om, hvorvidt Tina Vilsbølls tilknytning til Novo Nordisk har haft indvirkning på hendes vurdering af behandlingen af overvægtige, svarer hun:

- Overhovedet ikke. Jeg har udtalt mig som læge. Jeg udtalte mig ikke om medicinen, men om det paradigmeskift, der er sket i behandlingen af fedme. Jeg samarbejder med flere medicinalvirksomheder, og det er jeg helt transparent omkring. Jeg ser det som et samarbejde, hvor virksomhederne har medicinen, og vi har behandlingsansvaret for patienterne.

Slankemiddel stormer frem i Danmark: 27-årig tabte 40 kilo på under to år (2024)

References

Top Articles
Latest Posts
Article information

Author: Lakeisha Bayer VM

Last Updated:

Views: 5854

Rating: 4.9 / 5 (49 voted)

Reviews: 80% of readers found this page helpful

Author information

Name: Lakeisha Bayer VM

Birthday: 1997-10-17

Address: Suite 835 34136 Adrian Mountains, Floydton, UT 81036

Phone: +3571527672278

Job: Manufacturing Agent

Hobby: Skimboarding, Photography, Roller skating, Knife making, Paintball, Embroidery, Gunsmithing

Introduction: My name is Lakeisha Bayer VM, I am a brainy, kind, enchanting, healthy, lovely, clean, witty person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.